Sunday, August 12, 2012

Wraps

Jeg har altid spekuleret på, hvorfor tortilla wraps skal smage af pap. En dag jeg stod i et supermarked med min kæreste, kiggede jeg på ingredienslisten, som bestod af hvedemel, vand, palmeolie, stabilisator (E422, E466, E412), hævemiddel (E500, E450), salt (0,5%), surhedsregulerende middel (E296), emulgator (E471), dextrose, konserveringsmiddel (E282, E202). Jeg besluttede derfor at lave mine egne.

Ingredienser

4 stk.
  • 200 g mel
  • ca. 1 dl yogurt natural
  • salt
Bland alle dele i en skål. Dejen skal være elastisk og let klæbrende.
Del dejen i fire boller og rul dem ud til pandekager på et melstrøget bord, så de er lidt større end panden. Det kan være en fordel at stege pandekagerne efterhånden som de bliver udrullet.
Steg pandekagerne på en varm, tør pande til de er gyldne. Tryk evt. luftbobler ud med en spatel.
Man kan også bruge mere dej og få nogle tykkere wraps med mere bid i.

Labels: