Thursday, August 1, 2013

Salt Lake Salmon

Navnet kommer af at jeg fandt på denne ret i Salk Lake City, da jeg var backpacker i USA. Men det er længe siden nu.

Ingredienser
4 personer
  • 4 stk. friske laksefileter
  • 600 g (små) kartofler
  • 2 porrer
  • 1 tsk. smør/olie
  • 200 g (drænet) oliven med hvidløg
  • 400 g cherrytomater
  • 1,5 dl fløde/madfløde
  • 1,5 dl hvidvin
  • salt og peber
Skær kartoflerne i mundrette størrelser og forkog dem i saltet vand, så de næsten er møre. Hak porrerne og halver olivene samt cherrytomaterne.

Gem ca 1/3 af cherrytomaterne til pynt. Svis porerne i smørret/olien, og bland alle ingredienser på nær fileterne sammen med salt og peber i en bred gryde. Fløden og hvidvinen skal ikke dække blandingen. Læg laksefileterne med skindet nedad ovenpå og kryder med salt og peber. Lad retten simre i ca. 25 min under låg indtil laksen har skiftet farve. 5 min før servering pyntes med de sidste cherrytomater.

Til denne ret kan man tilføje alle de grønsager, man har lyst til. Brug champignoner, peberfrugt, citrongræs, saft af lemon eller hvad du lige har i køleskabet. Dog synes jeg, at olivenerne og cherrytomaterne giver retten sin særlige smag.

Labels: